Din weekend i Herning: Marcus & Martinus, Kjeltringebal og Topmodel

Weekenden står for døren – og herningnyt giver dig her overblikket over, hvad weekenden byder på af oplevelser, muligheder og underholdning. For både store og små

WEEKENDGUIDE

Lavt selvværd på Team Teatret
Fredag aften klokken 19.30 kan man opleve forestillingen »Opvisning i lavt selvværd« på Team Teatret. Det er skægt, det er satire og det er måske et selv-billede af de fleste af os … , skriver Team Teatret om fredagens forestilling.

Se begivenheden i kalenderen

Ensom majestæt på Fermaten
Fredag aften klokken kan man på Fermaten opleve In Lonely Majesty, der balancerer på grænsen mellem klassisk folk og indie rock. Bandet fik sit gennembrud ved Spot-festivalen og har optrådt ved Smuk-fest flere gange.

Læs mere

Svampetur i plantagen
Lørdag fra klokken 13.30 står den på svampetur i plantagen ved Arnborg. Lær at finde og tilberede svampe. Der fortælles endvidere om Arnborg og husets historie. Cirka 3 timer. Kørsel i egne biler. Turen starter ved Hjemstavnshus Arnborg.

Gå til kalender

Festival med store hip-hop-navne
Lørdag kan man blandt andre opleve Pharfar og Kaka, når Ungdomshuset Kontrast slår dørene op til endagsfestivalen Sub-Urban Festival. Festivalen begynder klokken 14 og slutter – sådan officielt i det mindste – klokken 02. Det hele foregår i Rådhusgården.

Gå til kalender

Læs mere

Marcus & Martinus i Boxen
De norske tvillinger Marcus & Martinus har taget pigehjerter med storm over det meste af verden. Lørdag klokken 20 optræder de i Herning til et totalt udsolgt koncert i Jyske Bank Boxen.

Gå til kalender

Klumme

Læs mere

Pigtråds-legender i Huset No7
Pigtrådens pæne drenge – The Rocking Ghosts – kan efter 40 år i popmusikkens tjeneste se tilbage på en

glorværdig karriere. Lørdag klokken 20 går de på scenen i Huset No7.

Gå til kalender

Læs mere

Ligastart: HCM tager i mod Ribe-Esbjerg HH
Fredag aften klokken 18.30 i den Runde Hal i Messecentret begynder HCM ligasæsonen med en hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg HH.

Kjeltringebal i Ørre
Fredag og lørdag aften fra klokken 18.30 vil der være Kjeltringebal på Ørre Hede midt i naturen blandt får, sortebær og lærkesang- selvsamme sted S.S.Blicher så Kjeltringeballet. Gennem en totaloplevelse formidler vi historien via teater, dans, musik og en flere retters menu, samspillet mellem indtrykkene vil tage publikum med på en sanselig rejse tilbage til et dramatisk kapitel danmarkshistorien.

Gå til kalender

Læs mere

Læs mere

Topmodel for en dag i herningCentret
Der er dømt ren tøsehygge på Centertorvet søndag mellem 11 og 15. Bliv stylet, få håret let opsat af frisør Poul M, lagt let make-up med Maybelline og få trendy negle/ el. en cool tatovering af pigerne. Tilmelding er nødvendig.

Gå til kalender

Korsang for alle
Herning Synger-netværket inviterer kor i Herning Kommune til inspirationsdag i Kulturgården. Kom og deltag i workshops med Rasmus Steenberg og Hanne Dalsgaard. Vær med i fællessang, mød biblioteket m.m. Det er lørdag i Huset No7 fra klokken 09.30.

Gå til kalender

Kunstudstilling på Atelier Venø
Multikunster Anna Kirsten Venø vil udstille mixet media portrætter på lærred eller på akvarel papir, plus hendes unikke nostalgiske dukker i ler og klude, samt malet drivtømmer kunst. Venø er født nær Skagen, derfor blev det også til kludebilleder. Det er lørdag fra klokken 09.00 til 16.00 på Atelier Venø på Ny Møllevej i Herning.

Gå til kalender

[i]
[i]