Mads Søgaard imponerer i Himmerland

24-årige Søgaard ligger på delt fjerdeplads efter ni huller

GOLF Ikast-golfspilleren Mads Søgaard har lagt fornemt fra land fredag eftermiddag ved Europa Tour-turneringen Made in Denmark i Himmerland.

Mads Søgaard startede dagen på en delt 16. plads i fire slag under par, og torsdagens rolige og stabile spil ser ud til at fortsætte i dag. På dagens første ni huller har han fire birdies og to bogies på kortet, det har altså givet et foreløbigt avancement på 12 pladser i klassementet.

Verdensklassespillere som Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, tyske Martin Kaymer og belgiske Thomas Pieters er alle placeret under Søgaard, så en stor weekend er måske i støbeskeen. I hvert fald skal meget gå galt på de sidste ni huller, hvis ikke han klarer cut og skal spiller lørdag i weekenden.

Cuttet ligger pt. til at være par, og turneringen føres også noget overraskende af danske J.B. Hansen, som er tre slag bedre end Søgaard - og de to spillere går sjovt nok i samme bold, som pludseligt har fået stor tv- og tilskuerbevågenhed.

Mads Søgaard ventes i klubhuset ved 19.30-tiden, og hans videre færd kan følges her på sitet i aften.

[i]
[i]