Sigtet voldsmand sendt bag tremmer

Herning Den 38-årige mand, som tirsdag blev sigtet for et overfald på en 17-årig dreng på krykker på Gl. Landevej, blev i går varetægtsfængslet til 20. september efter et grundlovsforhør.

Den 38-årige mand slog den 17-årige dreng i ansigtet og nikkede ham en skalle, og han stjal også krykkerne fra drengen.

Den sigtede mand har tre andre sager om vold, der ikke er faldet dom i, og det kan han forvente 27. september, hvor der er sat tid af til, at han kan forklare sig for en dommer og to domsmænd.