Bilister i uheld på Herningmotorvejen

Politiet mener, at uopmærksomhed var skyld i, at ung kvinde mistede herredømmet over bilen

Herning To bilister var i går ved middagstid impliceret i et trafikuheld på Herningmotorvejen. Uheldet skete, da en 20-årig kvinde fra Hee kørte mod vest.

Politiet mener, at hun var uopmærksom og mistede herredømmet over bilen. Bilen ramte først autoværnet på midten af vejen, inden den fortsatte ind i bagenden af en bil, der blev ført af en 69-årig mand fra Silkeborg.

Han kom ikke til skade, men den 20-årige kvinde måtte til behandling på sygehuset, inden hun blev udskrevet.

[i]
[i]