17-årig dreng på krykker overfaldet i Herning

Sidst på eftermiddagen tirsdag blev en 17-årig dreng ifølge politiet udsat for umotiveret vold

Herning En 17-årig dreng fra Herning blev i går eftermiddag klokken 17.40 udsat for det, som politiet mener er en umotiveret voldssag.

En 38-årig mand fra Vordingborg huserer for tiden i Herning, og han slog den 17-årige dreng i ansigtet med et håndkantslag, inden han nikkede drengen en skalle.

Drengen gik med krykker, og dem tog den 38-årige mand også fra ham, inden politiet fik anholdt voldsmanden.

Han har ifølge politiets register tre voldssager, der skulle for retten i september, og derfor vil politiet kræve manden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør onsdag.