Filmanmeldelse af »The Dark Tower«: Et trist tårn

Casper Hindse 

Det virker, som om skuespillerne ikke selv forstår, hvad de laver i »The Dark Tower«

FILMANMELDELSE Man tror, det er løgn! To af de seneste års dygtigste mandlige skuespillere, Idris Elba og Matthew McConaughey, leverer i »The Dark Tower« en direkte uinspireret og døsig indsats. Man forstår det nærmest ikke, for netop Elba og McConaughey er ellers kvalitetsgaranter, når det kommer til skuespil.

Men ikke denne gang.

Idris Elba, der gjorde sig bemærket som tropsfører for en gruppe børnesoldater i den modbydeligt stærke »Beasts of No Nation«, klarer skærene en anelse bedre end Matthew McConaughey, som indtager skurkerollen på himmelråbende uengageret vis. McConaughey har ellers transformeret sig fra pretty boy til karakterskuespiller via tv-serien »True Detective« og den Oscar-vindende præstation i »Dallas Buyers Club«, men her er han ikke mentalt til stede.

Sammen med Elba lader McConaughey ikke til at have fanget, hvad idéen bag »The Dark Tower« er. Lige præcis det kan man nu ikke fortænke dem i, for det er bestemt heller ikke nemt at regne ud.

»The man in black fled across the desert, and the gunslinger followed« åbner forfatteren Stephen Kings historie »The Gunslinger«, som er den første i »The Dark Tower«-serien. En linje, der emmer af western, frygt, forfølgelse og til dels kitsch. Det ser man imidlertid ikke meget af i filmatiseringen, som er instrueret af danske Nikolaj Arcel.

Overfortalt og uforløst
»The Dark Tower« er nemlig fortalt så stramt, at der ikke efterlades plads til en eneste nuance i hverken plot eller skuespil. Drengen Jake (Tom Taylor) går til psykolog, efter at tabet af sin far har givet ham ubehagelige drømme.

Da en gruppe behandlere vil sende ham på rekreation, gennemskuer han imidlertid, at drømmene er virkelige, og at der findes andre verdener end den, vi mennesker lever i.

Ad omveje ender Jake i en parallelverden med revolvermanden Roland (Idris Elba), som jagter den sortklædte skurk Walter (McConaughey), der forsøger at smadre det mørke tårn, som holder universet samlet.

Sammen må Roland og Jake nu bekæmpe Walter, som fatter interesse for Jake, fordi drengen måske har de evner, der skal til, for at tårnet kan styrte i grus.

Desværre lykkes det aldrig for Nikolaj Arcel at engagere nogen i fortællingen, idet alt skal udpensles og forklares. At der konstant skal krydsklippes imellem McConaughey og Elbas middelmådige replikker sænker samtidig handlingen for meget, og det eneste, der redder lidt af filmens ære, er den danske fotograf Rasmus Videbæks ofte hittepåsomme billedvinkler.

Men ellers er »The Dark Tower« lige så overforklarende og illoyal imod sit dystre og westernprægede forlæg, som dens skuespillere er ugidelige og ligeglade med handlingen.