Herning-fond med millioner vil løfte midtjysk uddannelsesniveau

Brian Kjær Andersen 

Erhvervsmanden Kenneth Iversen står i spidsen for ambitiøs satsning, hvor en klub af virksomheder skal knyttes tæt til universitetet i Herning

Udvikling I dag offentliggør en støttefond til Aarhus Universitets afdeling i Herning en plan for, hvordan man vil være med til at få flere unge i Midt- og Vestjylland til at tage korte og lange videregående uddannelser.

Støttefonden har allerede knap tre millioner kroner at gøre med via donationer fra erhvervsmanden Kenneth Iversen samt Herning Kommune og BIG Fonden. De penge skal nu bringes aktivt i spil ved dels at skabe en ny erhvervsklub med over 100 virksomheder, som skal inviteres til arrangementer på universitetet i Herning.

Vil have fat i forældre
Samtidig skal der holdes forældreaftener rundt i de midt- og vestjyske kommuner, hvor både forældre og unge kan blive inspirerede til, hvilke muligheder det kan give, hvis man som ung tager en videregående uddannelse.

- Vi kan slå så mange fluer med ét smæk, hvis vi kan få det her til at virke. Og det er vi overbeviste om, at vi kan, siger Kenneth Iversen.

Læs mere i Herning Folkeblad mandag og på aoh.dk.

[i]
[i]